SOTA SUSHI BAR

FORSTÅELSE FOR FINESSER

Son Trinh, der er medejer af Sota Sushi Bar, er meget begejstret for samarbejdet med Stål & Form. Det skyldes først og fremmest, at Claus Sønderby forstår at videreføre og realisere de til tider vilde ideer, Son Trinh skitserer. 

”Jeg kan altid ringe til Claus, når jeg har fået en idé. Han har erfaring med materialer og ved, hvordan tingene i praksis skal skrues sammen. Det er en stor tilfredsstillelse for mig, at han er så kreativ og hurtig til at se mulighederne,” siger restauratøren.

Når den kreative løsning er godkendt, arbejder Stål & Form videre med opgaven indtil produktet er leveret og monteret. 

”Claus kender efterhånden min stil og ved, hvordan jeg vil have tingene,” pointerer Son Trinh.



 

MOESGAARD MUSEUM

DESIGNEDE PAKKELØSNINGER


Stål & Form har gennem flere år leveret mange forskellige del- og pakkeløsninger til Moesgaard Museum, der også er kendt for at udstille Gravballemanden. Efter museet er flyttet ind i nye og større rammer, er leverancerne øget. Udstillingsarkitekt Ole Birch Nielsen fremhæver samarbejdet med Stål & Form:

”Claus er god til sparring, når det gælder designopgaver, der skal udføres, og skitserne behøver ikke at være gennemtegnede. Claus er kreativ, og løser altid opgaven til tiden. Det er kvalitet og håndværksmæssigt højt fagligt niveau, der præger det færdige resultat,” siger Ole Birch Nielsen.


Museet lukker gerne Stål & Forms medarbejdere ind – også efter lukketid. ”De forstår at passe på tingene, og er meget omhyggelige. Vi kommer bestemt til at fortsætte samarbejdet,” påpeger Ole Birch Nielsen.




 

NAVER COLLECTION

DET BLÅ STEMPEL


Stål & Form er en troværdig samarbejdspartner. Det siger Jørgen Kjersgaard, der ejer Aksel Kjersgaard A/S – den ene halvdel af Naver Collection:


”Udførelsen af vores møbler er ofte kompliceret, men Stål & Form bidrager altid med innovative og kreative løsninger. Ligesom vi gør, sætter Stål & Form en ære i arbejdet helt ned til den mindste detalje, og vi kan derfor kun anbefale virksomheden til andre.”

 




 

INDO

KONSTRUKTIV DIALOG


Son Trinh er medejer af Indo, som ligger i samme gade som Sota Sushi Bar i Aarhus. 


Om det mangeårige samarbejde med Stål & Form siger han: ”Claus Sønderby er god til at opfange mine detaljeorienterede ideer og kan hurtigt se, hvordan tingene kan realiseres og sættes i produktion. På den måde kommer vi altid frem til meget konstruktive og tilfredsstillende løsninger,” siger Son Trinh.

 

 


Stål & Form | Skovdalsvej 14 | 8300 Odder | Telefon: +45 86 55 47 41 | Mobil: +45 24 44 47 41 | mail@staalogform.dk | Følg os på Facebook